Eller helt min egen er det ikke, men det er ved at være 8 år siden, hvor jeg sad ved spisestuebordet sammen med min mor for at komme på navne til webshoppen. Vi snakkede om smarte børn, smarte kids og mange andre navne som var taget, og alle ideerne havde det tilfælles at det var alt for upersonligt. Men så slog min mor ned i bordet og udbrød, ”den skal da hedde Alma & Jacob”. Selvfølgelig skulle det være Alma & Jacob! Jeg havde jo lige skrevet Alma & Jacobs historie som en del af et eksamensprojekt under min uddannelse.
Helt fra start har jeg hold fast i, at mine produkter skulle være bæredygtige og lavet under ordentlige forhold. Når jeg fortalte at jeg ville lave økologisk børnetøj, så har mange kigget skævt til mig, og spurgt hvordan tøj kunne være økologisk. I dag er det heldigvis blevet meget udbredt, og de fleste kender til det.
Jeg er uddannet modelsyer og har lært tekstilindustriens at kende, og jeg er stadig chokeret over hvor dårlige forhold meget tøj bliver lavet under. Der bliver brugt tonsvis af kemikalier, som bliver lukket ud i søer, hvor de lokale bader og vasker tøj. Arbejderne står i kemikaliebade for at farve og afblege stof, og der står de med helt bare ben uden beskyttelse. De bliver syge og får børn med misdannelser.
AlmaogJacob.dk er blevet startet med et ønske om at gøre en forskel for naturen, arbejderne og ikke mindst vor kære børn.
Tingene går ikke altid som man drømmer om.
Min mor var en stor del af mit projekt, og vi har haft mange gode tøseture til København, hvor vi var på modemesse. Min mor strikkede på livet løs til min webhop og jeg syede børnetøj, det blev dog ikke den store succes, og da min mor blev syg med kæft blev Alma & Jacob droslet helt ned.
Der gik kun et halv år så tog min mor sin sidste indånding, og hun skulle nu ud på sin sidste rejse.
Hvad skulle der blive af Alma & Jacob.
Det var et projekt jeg havde sammen med min mor, og enten skulle firmaet lukke eller så skulle jeg gå all in og satse alt. Min storebror bakkede mig op, og sammen udlevede vi drømmen om en butik i Aarhus.
Vi var fyldt med gå på mod, og alt gik fint det første halve år. Så slog det mig d. 1. januar 2011 at jeg skulle gå ind i et nyt år uden min mor. Jeg følte mig som en fugleunge der var kastet ud af reden uden overhovedet at kunne flyve. Jeg var 25 år og bude jo være voksen nok til at klare mig selv, men jeg var meget tæt knyttet til min mor, så det gjorde rigtig ondt at miste hende. Jeg søgte læge, men der var ingen hjælp at hente når det er over 6 måneder siden. Heldigvis havde jeg Børn, Unge & Sorg til at samle mig op. De hjælper børn og unge videre med livet efter at have mistet en mor, far, bror eller søster.
Det har været op ad bakke, men nogle meget lærerige år. Tiden er fløjet af sted og de første 8 år er allerede gået.. Jeg har haft så travlt de sidste par måneder, at jeg fuldstændig har glemt webshoppens fødselsdag, så nu tager vi revanche og giver 20% på alt som ikke er nedsat i forvejen.
Tilbuddet gælder til d. 15 marts 2015, og du skal bruge gavekortkoden rabat20 , så bliver rabatten automatisk fratrukket.