Viser opslag med etiketten Bæredygtigt legetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bæredygtigt legetøj. Vis alle opslag

fredag den 27. februar 2015

Hvordan kan man glemme sin egen fødselsdag?

Eller helt min egen er det ikke, men det er ved at være 8 år siden, hvor jeg sad ved spisestuebordet sammen med min mor for at komme på navne til webshoppen. Vi snakkede om smarte børn, smarte kids og mange andre navne som var taget, og alle ideerne havde det tilfælles at det var alt for upersonligt. Men så slog min mor ned i bordet og udbrød, ”den skal da hedde Alma & Jacob”. Selvfølgelig skulle det være Alma & Jacob! Jeg havde jo lige skrevet Alma & Jacobs historie som en del af et eksamensprojekt under min uddannelse.

Helt fra start har jeg hold fast i, at mine produkter skulle være bæredygtige og lavet under ordentlige forhold. Når jeg fortalte at jeg ville lave økologisk børnetøj, så har mange kigget skævt til mig, og spurgt hvordan tøj kunne være økologisk. I dag er det heldigvis blevet meget udbredt, og de fleste kender til det.

Jeg er uddannet modelsyer og har lært tekstilindustriens at kende, og jeg er stadig chokeret over hvor dårlige forhold meget tøj bliver lavet under. Der bliver brugt tonsvis af kemikalier, som bliver lukket ud i søer, hvor de lokale bader og vasker tøj. Arbejderne står i kemikaliebade for at farve og afblege stof, og der står de med helt bare ben uden beskyttelse. De bliver syge og får børn med misdannelser. 

AlmaogJacob.dk er blevet startet med et ønske om at gøre en forskel for naturen, arbejderne og ikke mindst vor kære børn.

Tingene går ikke altid som man drømmer om.
Min mor var en stor del af mit projekt, og vi har haft mange gode tøseture til København, hvor vi var på modemesse. Min mor strikkede på livet løs til min webhop og jeg syede børnetøj, det blev dog ikke den store succes, og da min mor blev syg med kæft blev Alma & Jacob droslet helt ned.

Der gik kun et halv år så tog min mor sin sidste indånding, og hun skulle nu ud på sin sidste rejse.

Hvad skulle der blive af Alma & Jacob.
Det var et projekt jeg havde sammen med min mor, og enten skulle firmaet lukke eller så skulle jeg gå all in og satse alt. Min storebror bakkede mig op, og sammen udlevede vi drømmen om en butik i Aarhus.

Vi var fyldt med gå på mod, og alt gik fint det første halve år. Så slog det mig d. 1. januar 2011 at jeg skulle gå ind i et nyt år uden min mor. Jeg følte mig som en fugleunge der var kastet ud af reden uden overhovedet at kunne flyve. Jeg var 25 år og bude jo være voksen nok til at klare mig selv, men jeg var meget tæt knyttet til min mor, så det gjorde rigtig ondt at miste hende. Jeg søgte læge, men der var ingen hjælp at hente når det er over 6 måneder siden. Heldigvis havde jeg Børn, Unge & Sorg til at samle mig op. De hjælper børn og unge videre med livet efter at have mistet en mor, far, bror eller søster. 

Det har været op ad bakke, men nogle meget lærerige år. Tiden er fløjet af sted og de første 8 år er allerede gået.. Jeg har haft så travlt de sidste par måneder, at jeg fuldstændig har glemt webshoppens fødselsdag, så nu tager vi revanche og giver 20% på alt som ikke er nedsat i forvejen.

Tilbuddet gælder til d. 15 marts 2015, og du skal bruge gavekortkoden rabat20 , så bliver rabatten automatisk fratrukket.

Vi ses på AlmaogJacob.dk :)

fredag den 21. juni 2013

Naturligt og sundt badelegetøj


Gå glad i bad med disse kære badedyr.
Det er vores helt naturlige badedyr som er lavet af 100% naturgummi, så dem kan ungerne gumle og sutte på med god samvittighed.

Badedyrene er helstøbt, så de har ikke det hul i bunden som mange andre badeænder har, og der kan derfor ikke samle sig gammelt badevand som mugner. De er selvfølgelig fri for BPA, phthalater og PVC, farver og andre syntetiske stoffer.

Badeænderne er super søde, og det er også en rigtig gode gaveidé til barselsgave og fødselsdagsgave.

Se dem her på www.almaogjacob.dk

onsdag den 27. marts 2013

Den perfekte dåbsgave...



Noahs Ark kan købes på www.almaogjacob.dk
Her hos AlmaogJacob.dk sælger vi rigtig mange dåbsgaver, og en af vores favoritter er denne flotte Noahs Ark. Den er håndlavet i Sri Lanka under Fair Trade godkendte forhold, hvilket betyder at arbejderne har fået en god løn og ordnede arbejdsforhold. Den er lavet af bæredygtigt træ fra udtjente plantager og malet med ugiftig EN71 certificeret maling.

Det er en Noahs Ark som ofte bliver givet i gave til barnedåb eller fødselsdag.
En gave fra AlmaogJacob.dk– Er en gave valgt med omtanke.

Nogen gange kan det være svært at vurdere en varer ud fra et produkt billede, så derfor har jeg lavet en video hvor du kan se vores Noahs Ark.

fredag den 22. marts 2013

Sammen kan vi gøre en forskel


Alma & Jacob er en butik fyldt med skønne økologiske og bæredygtige ting til babyer og børn. Du kan trygt handle hos Alma & Jacob uden at skulle bekymre dig om indholdsoffer og skadelig kemi, for jeg har gjort forarbejdet og kigget vores leverandør helt i sømmene. Jeg synes det er vigtig at du som forbruger ved hvordan varen er lavet og hvilke forhold den er lavet under. Meget af vores legetøj er lavet af bæredygtigt FSC træ fra udtjente gummitræer og malet med EN71 certificeret maling, og vores stoflegetøj er lavet af GOTS certificeret økologisk bomuld.

Sammen kan vi gøre en forskel
Det der motiverede mig til at starte Alma & Jacob var at jeg gerne ville gøre en forskel, og når du som forbruger køber et økologisk, FairTrade eller bæredygtigt produkt så er du med til at gøre en forskel for os selv, vores miljø og ikke mindst en kæmpe forskel for dem som laver vores produkter.
I min butik i Aarhus gør jeg meget ud af at fortælle om tingene, for hver lille ting har sin helt egen historie.

Mange bæredygtige hilsner
Agnete - www.AlmaogJacob.dk

søndag den 25. december 2011

Ungernes gaver laves under umenneskelige forhold.

Forleden dag læste jeg denne artikel skrevet af Ekstra Bladet http://ekstrabladet.dk/kup/forbrug/article1678987.ece
Det handler om, at Lego og Disney og mange andre legetøjs producenter får deres legetøjet lavet på kinesiske fabrikker under kummerlige forhold. Det har været rigtig meget oppe i medierne, og jeg tænker bare at det kan da ikke komme bag på nogen? Jeg tror bare vi er rigtig god til at lukke øjnene for de problemer der er.

For mig betyder det rigtig meget, at det legetøj vi finder til vores Alma & Jacob butik er legetøj, som er lavet under ordnede forhold. Legetøj fra Lanka Kade og Maya Organic er Fair Trade certificeret, og det er lækkert kvalitets legetøj lavet under ordnede forhold, hvor arbejderne har fået en god løn.

Kilde: Ekstrabladet.dk